Henrik Ibsens skrifter

Må det herved være mig tilladt at frembære min hjerteligste taksigelse for det tilsendte aftryk af friherrindens ​foredrag over «Gengangere» så vel som for ​den venlige skrivelse, der ledsagede samme; men frem for alt må jeg udtale min taknemmelighed for at dette foredrag overhovedet er bleven meddelt almenheden, og det både i mundtlig og i skriftlig form.

Under den ​storm af uvilje og af indsigelser, som fra mange hold rejste sig imod mit seneste drama, og under de

Faksimile

mangfoldige mistydninger, det har været udsat for, kunde intet være mig en kærkomnere støtte end en sådan tolkning og redegørelse fra en rigt begavet og ​højt anset kvinde.

Jeg føler mig forvisset om at De ved Deres foredrag har bragt hundreder af tilhørere og læsere til at se på mit arbejde med klarere øjne end før. Foredraget behandler så overordentlig meget af det, jeg helst ønskede skulde blive sagt; og det fremføres altsammen i en form, som i høj grad har glædet mig på samme tid som jeg derover føler mig hædret. At indlade mig på enkeltheder skulde blive for vidtløftigt. Kun et vil jeg bemærke, nemlig at jeg er fuldkommen enig med Dem når De siger at ​yderligere end i «Gengangere» ​tør jeg ikke gå. Jeg har selv følt at den almene bevidsthed i vore hjemlande ikke vilde ​tilstede det,

Faksimile

og jeg fornemmer heller ingen tilskyndelse til at gå videre. En digter ​tør ikke fjerne sig så langt ud fra sit folk at der ikke længere blir nogen forståelse mellem det og ham. Men «Gengangere» måtte skrives; jeg kunde ikke blive stående ved ​ «Dukkehjemmet»; efter Nora måtte nødvendigvis fru Alving komme.

Jeg er også allerede begyndt at se mig om på andre områder. I disse dage har jeg fuldført ​ et nyt skuespil i fem akter, som behandler ganske andre sider af vort hjemlige samtids- og samfunds-liv. Jeg tør ikke håbe, og ønsker heller ikke, at dette nye arbejde vil gå fri for ​indsigelser og angreb; men disse vil ialfald rejses af ganske andre grunde end krigen imod «Gengangere».

Det er ikke umuligt at jeg til næste sommer får anledning til at aflægge ​et besøg i

Faksimile

Stockholm, den stad, hvortil jeg føler mig knyttet ved så mange ​uforglemmelige minder og ved erindringen om så mange fortræffelige menneskers velvilje og venskab. ​Flere af mine svenske venner og bekendte har vistnok taget parti imod mig i Gengangerstriden; men dette vil ikke gøre noget skår i vort personlige forhold. Et svensk literært angreb krænker aldrig en digter; thi det er altid fornemt tænkt og fornemt udført. I Danmark gøres det borgerligt og i Norge ​plebejisk. Vi tre har alle betingelser for at danne en åndelig enhedsnation. Sverig leverer den åndelige adel, Danmark det åndelige bourgeoisie og Norge den åndelige almue. –

Med gentagen hjerteligst tak for al udvist venlighed og velvilje tegner jeg mig